Analytiker er positivt stemt over for danske aktier: Sådan ser han resten af året arte sig

Det har været lige ved og næsten de seneste uger. Det danske eliteindeks, C25, har haft en hed flirt med den kursrekord, som blev sat i november 2021. Dengang rundede indekset for første gang nogensinde kurs 2.020 og var mere end fordoblet siden bunden i marts 2020. Men flirten er ikke blevet til mere – rekorden er ikke blevet rundet. Endnu. For de danske aktier har faktisk leveret rigtig fornuftige afkast i løbet af årets første knap og nap seks måneder. Ikke nok til en kursrekord – men tæt på. Fredag i sidste uge lukkede C25-indekset i kurs 2.015 og manglede dermed kun 0,3 procent for at overgå kurs 2.020. Siden da er indekset dog faldet lidt tilbage, men er i år til dato stadig oppe med ni procent. Det er et par procent mere end de syv procent, som aktiemarkedet historisk har givet i afkast på et helt år. Dermed står der en række spørgsmål tilbage. Hvad kommer der til at ske i årets andet halvår? Kan aktieopturen fortsætte? Hvor attraktive er danske aktier? Og hvad er risiciene? Den vigtigste begivenhed for aktierne lader vente på sig Det kan virke paradoksalt, at aktiemarkederne har klaret sig så godt, som de har. I USA er S&P 500-indekset oppe med 14 procent i år, det europæiske Stoxx 600 oppe med syv procent, ligesom det danske eliteindeks, C25, er oppe med otte procent. For ved indgangen af året var det forventningen, at aktiemarkederne skulle bæres frem af rentenedsættelserne i USA – den første i marts, og op til seks efterfølgende i løbet af året. Men sagen er bare den, at de ikke er kommet. Og forventningerne i USA er nu ikke længere syv rentenedsættelser – nærmere to, hvis man spørger markedet og en enkelt, hvis man spørger flertallet af medlemmerne i den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Så hvordan har markedet kunnet levere så solide afkast, når rentenedsættelserne stadig lader vente på sig? Ifølge markedsanalytiker hos eToro Jakob Westh Christensen skyldes det, at de manglende rentenedsættelser faktisk er udeblevet af de rigtige årsager. »Udskydelsen af rentenedsættelserne er kommet på baggrund af en rigtig stærk amerikansk økonomi samt en netop overstået regnskabssæson for første kvartal, hvor selskaberne har leveret rigtig flot indtjeningsvækst. Selskaberne har leveret omkring otte procent indtjeningsvækst, hvilket er meget højere end de to-tre procent, som vi forventede på vej ind i kvartalet,« forklarer han. De europæiske selskaber har det seneste års tid været inde i en indtjeningsrecession – en periode med faldende indtjening. Men her ser Jakob Westh Christensen udviklingen vende. »Selvom de europæiske selskaber har været inde i en indtjeningsrecession det seneste års tid, er det begyndt at vende. I første kvartal var indtjeningen næsten flad, og vi begynder faktisk at se indtjeningsvæksten vende tilbage hos de europæiske selskaber.« Derfor mener analytikeren også, at markedet godt kan leve med forsinkede rentenedsættelser, så længe indtjeningsvæksten er solid. Og så længe ordet »renteforhøjelser« ikke bliver nævnt. Amerikanske aktier er rekorddyre – her er der bedre mulighed for afkast Mens det danske C25-indeks stadig kæmper for at nå op og forbi toppen fra 2021, har alle tre ledende amerikanske indeks sat rekord efter rekord i år, ligesom det europæiske Stoxx 600 satte rekord sidste uge. Og selvom selskabernes indtjening også er fulgt med op, er de amerikanske aktier nu så dyre, at Jakob Westh Christensen har svært ved at forestille sig, at de skal kunne fortsætte årets hidtidige kursstigninger. »Med de værdiansættelser, som vi ser hos især de store amerikanske teknologivirksomheder lige nu, har jeg virkelig svært ved at se, at vi skal kunne få de samme kursstigninger fremadrettet, som vi allerede har set i år.« De amerikanske aktier er da også væsentligt dyrere end de europæiske. Faktisk handles de lige nu til en rekordhøj præmie – merpris – i forhold til de europæiske. Investorer betaler lige nu godt 55 procent mere for en fremtidig indtjeningskrone i amerikanske selskaber, end de gør i de europæiske selskaber. Og selvom der er en masse strukturelle årsager til, at det også bør være sådan, er Jakob Westh Christensen dog betænksom ved, om spændet er blevet for stort. »I Europa har der ikke været samme momentum som i USA. Men der er til gengæld mere plads til, at værdiansættelserne kan give sig. Lige nu handles de europæiske markeder faktisk til en smule billigere værdiansættelser, end de historisk har gjort, mens det er omvendt i USA.« Derfor ser analytikeren nu mod andre dele af markedet, som han mener er mere interessante for investorerne at være i end det amerikanske. »I bund og grund handler det om, at værdiansættelserne i USA er høje. Der er ikke så meget mere på det amerikanske marked, som kan levere de samme kursstigninger, vi har set gennem de senere år.« Derfor advarer han også investorer om ikke at være overeksponeret mod amerikanske aktier – og i særdeleshed Magnificent Seven, som er en betegnelse for de syv teknologikæmper Apple, Microsoft, NVIDIA, Alphabet, Amazon, Meta og Tesla. Fortsatte danske stigninger – men ned i tempo Tager vi de danske briller på, så mener Jakob Westh Christensen, at det danske indeks står et fornuftigt sted i forhold til at se fortsatte kursstigninger i årets andet halvår. Men han må også erkende, at det nok ikke bliver i samme tempo som hidtil. Derfor skal investorerne heller ikke nødvendigvis forvente at se en fordobling i indekset i andet halvår. Men det kan stadig betyde et tocifret afkast for indekset for hele året. Og det er noget højere, end investorer generelt kan forvente at få ved investeringer i et bredere indeks. Når han skal pege på de selskaber, som han ser klare sig bedst i andet halvår, ser Jakob Westh Christensen i høj grad mod de sektorer, som kan få en fordel af lavere renter og en stabilisering eller opsving i økonomien. En af dem er cykliske selskaber. Cykliske selskaber er typisk mere følsomme over for ændringer i økonomien og består på det danske marked blandt andet af Pandora, Mærsk og DSV. Pandora var sidste år sammen med Zealand Pharma vinderen på det danske aktiemarked med en stigning på 90 procent. På trods af det ser Jakob Westh Christensen ikke den nuværende værdiansættelse af Pandora som værende for høj. De to transportgiganter Mærsk og DSV er dog en smule specielle, idet de er meget afhængige af udviklingen i de globale fragtrater. De har været på en kæmpe optur de seneste måneder, og det har blandt andet sendt Mærsk-aktien op med mere end 35 procent siden bunden i år. Derudover fremhæver han de større danske banker som en interessant investeringsmulighed. »Når man kigger på den indtjening, som de danske banker har, synes jeg, at de stadig har en meget rimelig værdiansættelse. Så selvom renterne falder og reducerer rentemarginalen, skal vi huske på, at vi ikke skal tilbage til nulrentemiljøet, og de derfor stadig kan tjene på netop rentemarginalen,« vurderer Jakob Westh Christensen. Samtidig har bankerne været gode til at pålægge og skrue op for de gebyrer, som kunderne har måttet betale i løbet af de seneste år med nulrenter. »Indtjeningen har nok toppet – eller gør det her i 2024 – men danske banker er stadig rimelig godt positioneret netop på grund af deres lave værdiansættelser. Derudover får du også en investering, som giver gode løbende udbytter,« tilføjer han. De store risici, som Jakob Westh Christensen ser for både amerikanske, europæiske og danske aktier, er, at vi ender med at få en såkaldt »hård landing«, ligesom en genoptaget styrke i inflationen er blandt de væsentligste risikofaktorer. Sidst nævner han en risiko for, at de amerikanske teknologigiganter begynder at miste momentum, og at nogle af deres væksthistorier kan vise sig at være overvurderet. Det vil ikke bare kunne ramme de amerikanske markeder – men også sprede sig til de europæiske og danske markeder. Men modsat sidste år står vi et helt andet sted, hvor centralbankerne har en helt anden værktøjskasse at gøre godt med. »Det er vigtigt at huske på, at centralbankerne faktisk kan sætte renterne ned nu. Der var vi ikke for halvandet år siden, og det er en væsentlig forskel. Hvis vi ser noget gå i stykker på de finansielle markeder, så har de nu modsat tidligere mulighed for at stimulere på en måde, der kan hjælpe markederne.« Om det danske aktiemarked formår at slå kursrekorden inden for den kommende fremtid, må tiden vise. Men indtil videre ser det ud til, at vi lige så stille kan begynde at forberede os på det. Fredag eftermiddag lukkede C25-indekset i kurs 1.968 og mangler dermed lidt mindre end tre procent, før en ny rekord er en realitet. https://www.berlingske.dk/aktier/analytiker-er-positivt-stemt-over-for-danske-aktier-saadan-ser-han-resten